Velkommen til Røsten 3

Så fik vi taget hul på 2014, og dermed kan vi også byde velkommen til årets første udgave af Røsten magasinet, der informerer på tværs af Århus Stift.

Der bliver talt meget om kirkens kommunikation for tiden. Nye medier møder gamle, og tidligere arbejdsgange og løsninger bliver taget op til revision. Nogle vælger at nedlægge kirkebladet til fordel for en digital løsning, og andre steder går man i stedet flere sogne sammen om at lave et mere eksklusivt produkt.

Vi går i dette nummer tæt på kommunikationen i tre forskellige temaartikler.

Vi har taget en snak med Peter Fischer-Nielsen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om kirkens brug af internettet. Han mener, at kirken i større udstrækning skal bruge uddannede kommunikationsfolk.

Vi har også været til kirkehøjskole i Stavtrup, hvor det blandt andet handlede om

sociale medier, og at der ikke er grund til at være bange for, at unge mennesker (eller andre) kommer galt af sted med dem.

Bladets tredje temaartikel handler om den kommunikationsløsning, de har valgt i Syddjurs Provsti. De har netop til Kirkernes Mediedag vundet en pris for deres dåbsavis.

Derudover bringer vi fx en artikel om UngK. Ungdomskirken i Århus er nu endelig en realitet, og den har til huse i ombyggede lokaler i den tidligere apostolske kirke i Nørre Allé. Her er den nye ungdomspræst, Lars Lindgrav Sörensen, nu tiltrådt, og der er mange spændende ting i støbeskeen i det, der skal være et laboratorium, og som skal udfordre og udvikle alternativer til den traditionelle gudstjeneste.

God læselyst!

Og tøv ikke med at kontakte os, hvis du sidder med en idé til en historie, der kan høre hjemme i Røsten.

Varme hilsner
Folkekirkeinfo

REDAKTION
Folkekirkeinfo, Kirken i Østjylland
kirkenioestjylland.dk

 

ANSVARSHAVENDE
Martin Høybye

 

KORREKTUR
Lise Palstrøm

 

BILLEDER
Lizette Mikkelsen, Orla Møller, Poul Sørensen, Jens Peter Engedal, Martin Høybye.

 

FORSIDE
Søby Kirke. Foto: Poul Sørensen.

 

ANNONCER
Hvis du ønsker at annoncere i Røsten, så skriv til os på mailadressen:
martin@folkekirkeinfo.dk

 

DEADLINE
Deadline henholdsvis: 1. juni, 1. oktober, 1. januar, og 1. april. Henvendelser rettes til
martin@folkekirkeinfo.dk

 

KONTAKT
Dalgas Avenue 46, 2.
8000 Aarhus C
Tlf.nr.: 86163673
martin@folkekirkeinfo.dk

 

Udgivelser: Lydspor
fra Bibelen

Bibelselskabet sætter i 2014 fokus på ny musik skrevet med udgangspunkt i Bibelen. En række kompetente sangere og sangskrivere vil give deres bud på en sang, der bliver til ud fra et skriftsted, som Bibelselskabet på forhånd har valgt.

Det sker som en fejring af Bibelselskabets 200-års jubilæum. Formålet er blandt andet at henvende sig til unge mennesker og gøre Bibelens budskaber aktuelle for flere.

Blandt emnerne, som de enkelte sangskrivere kommer til at løfte, er fx: Adam og Eva, Kain og Abel, De ti bud, Tid til at græde, tid til at le, Bjergprædikenen og Den barmhjertige samaritaner.

Første kunstner på banen er Sys Bjerre, hvis sang ‘Krig og Fest’ udkom den 23. januar. Se hele omtalen af projektet på side 18 her i magasinet.

Teoriernes
gudstjeneste

“Dette er en lærd bog med megen teori. Målgruppen for bogen er formentlig Pastoralseminariets studerende, samt måske universitetsstuderende i Praktisk Teologi. Med andre ord en teoritung sag for de lærde og dem, der er på vej til at blive det. Redaktørerne skriver i forordet, at målet er ”et indblik i den praktiskteologiske forskning”, og at man hermed vil ”være med til at skabe rammerne for en bred folkelig og folkekirkelig debat”.  Men folkelig er bogen ikke. Den er, selv for en kvinde af faget, bedst at fordøje i små doser, men så er der også noget at komme efter, og teologer kan have glæde af at bruge bogen som et indblik i, hvad der rører sig i den liturgiskteologiske forskning lige nu.”

Sider: 249. Pris: kr. 249,- Forlag: Anis, 2013

 

Læs hele Unna-Pernille Gjørups anmeldelse af bogen på: www.kirkenioestjylland.dk

Ny bog:
Audiens

Helle S. Søtrup debuterede med ’Send flere engle’ i 2012, der, ligesom opfølgeren her, bevægede sig i grænselandet mellem digt og bøn. Det er svært at være uberørt af Helle S. Søtrups fine digte og andægtige, mundrette perler i den nye udgivelse. Hun har en evne til at skrive mellem linjerne, så et lille bon mot bliver til en langt større fortælling, når det har forplantet sig i læserens bevidsthed. Som her i ’Mellemværende no. 11’:

Jeg ved ikke, om man kan sige,

at jeg tror på Gud.

Men jeg håber på ham.

Bogens 78 sider er inddelt i fem afsnit med overskrifterne: Bøn, Taksigelse, Henvendelse, Mellemværende og Overgivelse.

Audiens FORSIDE_LHvert afsnit har sin egen underliggende klang, hvor ’mellemværenderne’ fx er præget af mere eksistentiel armlægning end ’overgivelserne.’

Bogen kan derfor læses fra ende til anden som en rejse gennem de forskellige klangbunde, eller man kan dykke ned i det afsnit, der passer bedst til lejligheden.

Sider: 78. Forlag: RPF. Pris: kr. 148,-

Overraskende gravfund
i Søby Kirke

‘Kirken den er et gammelt hus,’ og den fjerne fortid ved vi sjældent meget om.

Det blev menighedsråd og håndværkere mindet om i Søby Kirke, da de for nylig gravede gulvet op under en renovering af kirken. Her dukkede nemlig en gravkrypt op med effekter tilbage fra middelalderen.

Søby Kirke er fra ca. 1200 og ligger i udkanten af Svenstrup i Favrskov Provsti. I forbindelse med en restaurering af kirken blev håndværkere og menighedsråd i december 2013 noget overraskede over at finde et gravkammer umiddelbart under koret.

Gravkrypten var bygget af munkesten, og den indeholdt en række knogler som skinneben og ryghvirvler foruden effekter som en helgenfigur og stofrester. Alderen på krypten er endnu ikke fastlagt, men man kan roligt gå ud fra, at den stammer fra langt før 1805, hvor det blev forbudt med begravelser inde i landets kirker.

Det er kun det øverste lag, der er udgravet, for ellers ville det gå ud over stabiliteten af bygningen på grund af jordbundsforholdene. Der er foretaget prøveboringer for at se, om der skulle ligge flere fund længere nede, og her var man blandt andet heldig at få et stykke fornemt stof med op, som havde indvævet guldtråd, ligesom man også stødte på træ. Førnævnte helgenfigur, mener man er Jomfru Maria, (en såkaldt Limoges-figur), og den har formentlig siddet på et processionskors.

Fundene er nu registreret og de væsentligste taget med til Nationalmuseet. Og håndværkerne har dækket knoglerne til og lagt det nye kirkegulv.

Der bliver ikke tale om en udstilling af alle effekterne fra gravfundet, for det meste blev lagt ned i gravkammeret igen for at bevare gravfreden. Dog er der taget billeder af delene, og museumsinspektør Hans Mikkelsen kommer til Søby Kirke til sommer og fortæller om det spændende fund til arrangementet ‘Din Kirke.’

Fundene giver ikke et billede af, hvem der er blevet begravet i kirken. Men ved Søby Kirke har man gjort sig sine egne overvejelser, og kirkeværge Mette Møller Sørensen siger:

”Vi går ud fra, at det er en præstefamilie, der ligger der. Men vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed.”

På Tv2-Østjyllands hjemmeside kan du se et tv-indslag om gravfundet.

Søby Kirke

er fra ca. 1200 og ligger i udkanten af Svenstrup i Favrskov Provsti

Kirkens kommunikation mangler man-power

Sognenes kommunikation halter flere steder, og det skyldes ofte, at man ikke er bevidst om, hvad man vil kommunikere og til hvem, mener Peter Fischer-Nielsen. Han anbefaler, at man ’sætter hænder’ på kommunikationen og sørger for at uddanne folk til opgaven.

Peter Fischer-Nielsen har skrevet en ph.d.-afhandling om kirkens brug af internettet. Han er tidligere kommunikationschef i det private firma KirkeWeb og er nu vicegeneralsekretær i Mission Afrika.

Han er dybt engageret i kirken og meget optaget af, at kirken skal blive god til at kommunikere sit budskab. Vi har spurgt ham, hvilke udfordringer han ser for kirkens kommunikation anno 2014.

”Min fornemmelse er, at man mange steder står og mangler noget manpower ude i sognene, altså nogen, der har tid og evner til at løfte kommunikationsopgaverne. Men nogle sogne er blevet bevidste om, at når man ansætter en ny person, så skal det også være en, der har evner til at kommunikere, og som skal have tid til at gøre det,” siger Peter Fischer-Nielsen.

Svært at udnytte mulighederne

Peter Fischer-Nielsen sidder i Bibelselskabets repræsentantskab og har siden 2012 været en del af censorkorpset på 3K-uddannelsen, der uddanner diakoner med et særligt fokus på kommunikation. Han mener, at selvom der er mange kirker, som klarer sig godt kommunikationsmæssigt, så er der også flere, som ikke udnytter potentialet.

”Det har mest været webkommunikation, jeg har siddet med i forhold til sognene. Jeg synes, at en af de store udfordringer er, at selvom man får gode redskaber og systemer, så har man mange steder svært ved at udnytte dem fuldt ud. Man har svært ved at finde tiden, og mange har heller ikke nemt ved at udnytte kommunikationsmulighederne til fulde.”

Diskuter kommunikationen

”Når det er sagt, så er der mange steder en god kontakt til lokalaviser, hvor man oplever, at der er en interesse i at skrive om den lokale kirke. Og det er et godt udgangspunkt, at der på lokalt plan er en stor interesse i at lægge talerør til sognekirkens aktiviteter,” siger Peter Fischer-Nielsen.

Det ømme punkt er ofte, at man i nogle sogne ikke har haft en overordnet diskussion af, hvad det er, man vil kommunikere, og hvem man vil kommunikere det til. Derfor er det også typisk de kirker, som har en klar profil og klar målgruppe, der klarer sig bedst kommunikationsmæssigt, vurderer Peter Fischer-Nielsen.

Giv tid og sørg for uddannelse

”Hos mange af de bredt favnende sognekirker kan det være svært at sige, hvad vores budskab egentlig er, og hvem er det, vores målgruppe er. Man vil gerne favne bredt og gerne ramme alle, og det gør det nok nogle gange svært at være skarp i sin kommunikation,” mener Peter Fischer-Nielsen og fortsætter:

”Et godt råd vil være at tage en overordnet diskussion af, hvad det er, man gerne vil kommunikere. Hvem er det, man vil kommunikere til, og hvordan vil man gøre det. En anden ting er, at man får sat nogle hænder på den opgave, for kommunikationsopgaver løser ikke sig selv. Så man skal afsætte tid til det og sørge for at uddanne de personer, som skal stå med opgaven.”

Peter Fischer-Nielsen

har skrevet en ph.d. om kirkens brug af internettet.

Mennesker og medier

En bidende kold januardag satte Ormslev Menighedsråd fokus på et af samtidens helt store spændingsfelter. Under overskriften ’Mennesker og medier’ var der nemlig inviteret til kirkehøjskole i Stavtrup Sognegård med ikke mindre end tre foredragsholdere, der hver især kastede lys over, hvad medierne gør ved os, og hvad vi gør ved dem.

Nok bed vinteren fra sig, men inden for i Stavtrups hyggelige sognegård var der lunt og varmt, og forplejningen lod ikke noget tilbage at ønske. De fremmødte, der havde trodset kulden og den forlokkende håndboldfinale i tv, kunne dermed læne sig tilbage og lade dagens budskaber komme til dem.

Sognepræsten Erik Kelstrup stod for at introducere oplægsholderne, og han akkompagnerede også på klaver til de løbende indslag fra Højskolesangbogen. Første gæst var forsker ved Aaborg Universitet, Malene Charlotte Larsen, der har skrevet en ph.d.-afhandling, hvor hun har undersøgt unges forhold til sociale medier. Hun kom med eksempler på den kommunikation, der foregår mellem de unge, og blandt andet var det en pointe, at unge mennesker ikke foretrækker sociale medier som Facebook frem for et personligt møde. Medierne er bare et supplement.

Sociale medier underbygger rigtig kontakt

De unge bruger sociale medier for at minde andre om, at de er der, og at de tænker på hinanden. Samtidig kan det bruges til at forlænge det personlige møde. tema1_2Malene Charlotte Larsen var ikke bekymret for de unges brug af de sociale medier, men alligevel kom hun ind på de faldgruber, som sociale medier også er del af. For mobning kan rykke med over på de sociale medier, og her er det vigtigt, at man som voksen holder øjnene åbne og spørger ind til, hvis der er noget, der ikke virker rigtigt.

Og de voksne er i høj grad også på nettet. Stadig flere af os har sociale netværksprofiler, så tjenester som Facebook, Instagram og Twitter er ikke (kun) et ungdomsfænomen. Eksempelvis kunne Malene Charlotte Larsen fortælle, at aldersgruppen 60+ var en af de hurtigst voksende på Facebook.

Clement Kjersgaard: “98% er crap”

Tv-værten Clement Kjersgaard indtog sognegården som dagens anden foredragsholder. Han var med på, at de sociale netværkstjenester er kommet for at blive, og han bruger dem også selv i forbindelse med sit arbejde, hvor fx ’Debatten’ på DR2 har en Facebook-side, der løbende opdateres.

tema1_1Men ellers skulle det mest handle om rigtige medier, og Clement Kjersgaard argumenterede blandt andet for, at kvaliteten af det udbud, man får i fjernsynet, ikke står mål med mængden af kanaler.

”Tingene bliver ikke seriøse af, at der står en mand i mørkt jakkesæt med et mørkt slips og taler alvorligt. Det er ikke at gå i dybden. 98% af det, der bliver vist på tv, er crap,” sagde tv-manden, der afslørede, at han af samme grund ikke brød sig om at se fjernsyn og faktisk ikke længere havde nogen antenneforbindelse. ”Hvis der er noget tv, vi skal se derhjemme, så streamer vi det på nettet”, sagde han.

Vi skal turde være uenige

Den karismatiske tv-vært blev af forskellige tilhørere bedt om at forholde sig bredt til samfundsspørgsmål, fx om unges brug af sociale medier var for stort. Dertil svarede han, at hans personlige holdning var, at hvis man spurgte ordentligt ind til forholdene, og alt tydede på, at de unge havde det godt, så havde de nok også det. Med andre ord var der ingen grund til at dramatisere brugen af sociale medier, (hvilket også Malene Charlotte Larsens tidligere indlæg pegede på). Clement Kjersgaard var mere bekymret i forhold til, om vi som samfund sætter barren for lavt i forhold til, hvad man skal kunne, når man kommer ud fra en uddannelse. Han har oplevet, at folk kan komme ud med en akademisk grad og faktisk ikke kunne det helt store. I sådan en situation er det svært at tage springet ind i et job, der kræver knowhow og kvalifikationer, som det fx gør i tv-branchen. Derudover så han det som en svaghed ved den danske debatkultur, at man, så længe nogen kan huske, har haft den grundantagelse, at vi nok er enige om langt det meste. Men den antagelse holder ikke, ifølge Clement Kjersgaard. Det kan nemlig godt være, vi ligner hinanden, men når man går folk på klingen, er der meget store uenigheder, og vi skal blive bedre til tage debatten fra det udgangspunkt, sagde han.

Bekymret for en verden, hvor aviserne forsvinder

Her har den seriøse del af mediebilledet en stor opgave. Det handler om at lave historier og programmer, der er drevet af journalistisk nødvendighed. Så skal forbrugerne nok følge med, mente Kjersgaard, der har i øvrigt har over 100.000 seere til sine programmer på DR2. Det kan dog blive en svær opgave i fremtiden, hvis det fortsætter sådan, at de enkelte udbydere bliver mindre, mens der bliver flere af dem.

”Hvis der sker det, når vi mødes til fødselsdage og konfirmationer, at nogen kun ser TV2 Charlie, og nogen kun ser TV2 News, mens nogen kun ser DR2… Og nogen kun læser Jyllandsposten, nogen kun Politiken, og andre ikke læser noget som helst. Jamen, så bliver det jo sværere og sværere at tale sammen. (…) Demokratiet har brug for de medier, hvor man mødes rigtigt. Objektive medier som Danmarks Radio, der er betalt for at tage alle med ind. Men så har man også brug for aviser som Politiken, Berlingske og Jyllandsposten, som er politiske – det må man ikke glemme. De har hver især en holdning til verden. Og jeg er bekymret for en verden, hvor aviserne forsvinder,” sagde Clement Kjersgaard.

Gud med, hvor det bliver svært

Efter frokosten bød arrangementet på et foredrag med Hanne Marie Houkjær, der er sognepræst i Risskov. Hun blev kendt i den bredere offentlighed, da hun var med i fjernsynsprogrammet ’Skriftestolen.’ Som titlen antyder, handlede programmet om sjælesorgssamtaler. Præsten skulle yde sjælesorg til en person, hun ikke havde mødt på forhånd, og som hun heller ikke kun se, da vedkommene var skjult bag en kulisse.

tema2_4Hanne Marie Houkjær fortalte om de erfaringer, hun havde gjort sig med at føre disse dybt personlige samtaler for åben skærm. Blandt andet havde det været hendes frygt, at dem, der ville stille op til samatalerne, ville være nogen, der søgte den samme korte berømmelse, som dem, der stiller op til underholdningsprogrammer som X-Faktor. Men frygten blev gjort til skamme, og det viste sig at blive en række uhyre interessante samtaler, hvor også præsten fik noget med hjem. Balancegangen var at få den private historie til først at blive personlig og derfra til at blive universel, så programmets seere kunne bruge det, de så, i deres eget liv.

Hanne Marie Houkjær viste flere eksempler fra tv-programmet. Blandt andet med en kvinde, der var blevet forladt af sin mand, og nu ikke længere troede, at der var en god Gud, der sad med for enden af bordet i livets forhold. Den samtale var endt med, at de nåede frem til, at Gud nærmere var det, der skete, når man rejste sig og levede videre på trods af den sorg, man oplevede. At Gud er med der, hvor det bliver svært.

Kirken er verdensrekordholder

Hanne Marie Houkjær har sagt, at hun ikke vil lave flere programmer af ’Skriftestolen.’ Men det er fordi, hun mener, der skal andre præster i spil også, så det er ikke idéen, der er noget i vejen med. Erfaringerne fra arbejdet med tv-programmet har hun derimod taget med sig, og hun er med i arbejdsgruppen bag et helt nyt intiativ, der hedder ’Sjælesorg på nettet.’ tema2_3

”Folkekirken har to verdensrekorder. Den første er, at der er over 80 procent, der er medlemmer af kirken, og det er utroligt flot. Men den næste rekord er, at der kun er 2 procent, der bruger kirken regelmæssigt,” sagde hun og påpegede, at der ligger en stor opgave i at gøre kirken vedkommende for så mange som muligt. Kirken må, ifølge Hanne Marie Houkjær, derhen, hvor folk er. Og så kommer det sig ikke så nøje, om det er igennem tv-programmer som ’Skriftestolen’ eller på internettet gennem fx det nye initiativ ’Sjælesorg på nettet.’

Som afslutning på højskoledagen var der gudstje-neste i Ormslev Kirke, hvor Hanne Marie Houkjær til lejligheden prædikede over en særligt udvalgt tekst, som hun for nylig havde prædiket over i DR Kirken.

Hanne Marie Houkjær

“Folkekirken har to verdensrekorder. Den første er, at der er over 80 procent, der er medlemmer af kirken, og det er utroligt flot. Men den næste rekord er, at der kun er 2 procent, der bruger kirken regelmæssigt”

Fornyelse lønner sig - i Syddjurs

Syddjurs Provsti nytænker kommunikationen, hvilket for nylig udløste en pris for årets bedste, kirkelige kommunikationsprodukt. Morten Bay-Mortensen er kommunikationsmedarbej-der og sognepræst i Syddjurs. I folkemunde hedder han slet og ret ’kommunikationspræsten.’ Han ser det som sin fremmeste opgave at hjælpe med at kommunikere ud, at folkekirken anno 2014 består af levende mennesker.

Ved siden af sin stilling som kommunikationsmedarbejder i Syddjurs Provsti er Morten Bay-Mortensen også præst i Thorsager, Bregnet og Feldballe. Så han har stadig fingrene nede i præstearbejdet, selvom han nu også håndterer provstiets kommunikation og pressearbejde. Han kom fra en stilling som sognepræst i Ebeltoft, og før det var han sognepræst gennem 18 år på Sydfyn.

”Jeg har altid interesseret mig meget for, at vi som kirke skal kommunikere. Og jeg har aldrig forstået den tankegang, at det er bedre at gemme sig væk. Vi skal fortælle, hvad der foregår, for det kan være svært at få øje på, hvis man ikke lige sidder med til højmessen,” siger Morten Bay-Mortensen.

Han var, allerede da han læste teologi, nær ved at søge ind på journalisthøjskolen, så det er en gammel flamme, der nu har fået en central plads i hans arbejdsliv. Muligheden opstod i forbindelse med, at den tidligere provst i Syddjurs, Søren Peter Hansen, foretog nogle stillingsmæssige omlægninger og frigjorde en halv stilling til kommunikation. Siden har man fra provstiets side fulgt indsatsen yderligere op med et kommunikationsbudget, der muliggør et større samarbejde med ’Adresseavisen,’ der er Syddjurs’ hustandsomdelte gratisavis, som har 20.000 ugentlige læsere.

Ud over sognegrænsen

”Vi har vores egne kirkesider, der hedder ’Din Kirke,’ med i avisen hver uge, hvor vi informerer om, hvad der sker i kirkerne rundt omkring i provstiet. På den måde kommer arrangementer og andet ud over sognegrænsen og bliver læst af mange andre mennesker. Det giver en større sammenhængskraft inden for provstiet,” fortæller Morten Bay-Mortensen.

Det er tanken, at samarbejdet med lokalavisen også skal inspirere sognene i provstiet til at gentænke deres kirkeblade.  Morten Bay-Mortensen har selv været med til at nedlægge et kirkeblad til fordel for webkommunikation, da han var præst i Ebeltoft, og i hans nye pastorat satser de nu også på en informationsside i lokalavisen. Den side hedder stadig ’Thorsager, Bregnet, Feldballe Kirkeblad,’ ligesom det gamle kirkeblad gjorde, men nu kommer der ny information en gang om måneden i stedet for hver tredje måned.

”Udfordringen med det traditionelle kirkeblad, der udkommer kvartalsvist, er blandt andet, at man har nogle meget lange deadlines. Det, der står i bladet, skal derudover være aktuelt i tre måneder, og derfor ender man fx med at sidde med et kirkeblad i februar, der har en forside og en leder, der handler om julen,” forklarer han.

Kommunikationspræsten er ikke som sådan imod, at hvert sogn har et kirkeblad, men han er fortaler for, at man kigger meget kritisk på, hvad man bruger pengene til, og om man kommunikerer til Tordenskjolds soldater, eller man forsøger at nå bredere ud. Som eksempel nævner han Mols, hvor

man er gået syv sogne sammen om at lave et kirkeblad. Det har givet et flot produkt, der grafisk spiller sammen med sognenes hjemmeside, og bladet er et stort kvalitetsløft set i forhold til de kirkeblade, der blev lavet før.

En hjælpende hånd til kollegerne

Det er Morten Bay-Mortensen, der står for at få nyt med fra alle områder af provstiet til de ugentlige ’Din Kirke’-indslag i Adresseavisen. Han ved, at præstekollegerne har travlt, men han forsøger alligevel at præge dem til, at de skal huske at skrive til ham eller avisen, når der er nye arrangementer eller andet. Ellers sker der tit det, at den bredere omverden først finder ud af det bagefter.

morten

”Der skal noget tilvænning til, men efterhånden bliver menighedsråd og præster bedre til at kontakte mig eller avisen med nyheder. Jeg hjælper også, hvor det kniber, for jeg er jo bekendt med meget af det, der foregår. Det er en øvelse for skribenterne, for det er aftalt, at hvert arrangement kun må omtales med 75 ord. Det kræver øvelse at kommunikere inden for den ramme, men det er nødvendigt af hensyn til layoutet af ’Din Kirke,” fortæller han.

Som så meget andet er det en proces at løfte kommunikationsniveauet, men Bay-Mortensen er fortrøstningsfuld, for selvom der altid vil være kritiske stemmer, når man forsøger sig med noget nyt, så kommer der god respons fra omverdenen. I skrivende stund starter forarbejdet til et magasin om pinsen, der skal udkomme i forsommeren. Og det sker med fornyet blod på tanden, eftersom provstiet netop er blevet hædret for sin kommunikation på magasinområdet.

Bedste kommunikationsprodukt 2013

Dåbsavisen har nemlig vundet en pris for ’Årets bedste, kirkelige kommunikationsprodukt 2013,’ der blev uddelt af firmaet Aspekta ved Kirkernes Mediedag i januar i år. Forinden havde man kunnet stemme på de forskellige kandidater på e-mail, via stemmesedler og på Facebook. Sådan siger Aspekta selv om prisvinderen:

”Syddjurs Provstis dåbsavis fra september er et flot eksempel på, hvordan overvejelserne omkring dåbshandlingen kan kommunikeres til en bred målgruppe uden for kirken. Lokalavisen er et velvalgt medie at placere sit budskab i, når man, som kirken, har lokal relevans. Her finder kirken sine primære målgrupper – de kommende forældre og bedsteforældre – og med annoncetillæget som form, kan det let gemmes eller gives videre,” skriver Aspekta på Facebooksiden ’Kirkekommunikation.’

I 2013 udgav Syddjurs, i samarbejde med Adresseavisen, i alt to magasiner, der udkom som indstik i avisen. (En videreudvikling af samarbejdet om valgavisen, der udkom op til seneste menighedsrådsvalg). Det var i første omgang et magasin om påsken, og et halvt år efter kom altså dåbsavisen. Magasinerne sigter efter at informere bredt og har et livsstilsmæssigt præg, som taler i øjenhøjde med brugerne. Derfor er der mange personhistorier, og billeder og grafik er vægtet højt. Det er udgivelser, der er nået bredt ud, og som mange har lagt mærke til. Og nu altså også de mange, der har stemt på Syddjurs Provsti som prisvinder ved Kirkernes Mediedag.

Se hele dåbsavisen her: www.e-pages.dk/syddjurs/265/

Morten Bay-Mortensen

Sognepræst og kommunikationsmedarbejder i Syddjurs.

Lydspor fra Bibelen

Bibelselskabet sætter i 2014 fokus på ny musik skrevet med udgangspunkt i Bibelen. En række kompetente sangere og sangskrivere vil give deres bud på en sang, der bliver til ud fra et skriftsted, som Bibelselskabet på forhånd har valgt. Det skal blive til i alt 12 numre, der udgives som singler hen over året og til sidst ender med en egentlig albumudgivelse.

Lydspor fra Bibelen er en fejring af Bibelselskabets 200-års jubilæum. Formålet er blandt andet at henvende sig til unge mennesker og gøre Bibelens budskaber aktuelle for flere. Blandt emnerne, som de enkelte sangskrivere kommer til at løfte, er fx: Adam og Eva, Kain og Abel, De ti bud, Tid til at græde, tid til at le, Bjergprædikenen og Den barmhjertige samaritaner.

Bibelselskabet vil ikke oplyse på forhånd, hvem alle de medvirkende bliver, men første skud på stammen er Sys Bjerre, hvis sang ’Krig og Fest’ udkom 23. januar. Andre navne, der allerede er offentliggjort, tæller: Eivør Palsdottir, Hymns from Nineveh og Anne Linnet.

Øjebliksbilleder og hverdagsliv

Sys Bjerre arbejdede ud fra ’Tid til at græde, tid til at le’ (Prædikerens Bog 3,1-17), og teksten består overvejende af en række øjebliksbilleder fra hverdagslivet som i eksemplet her:

der er sol på sne og børn på ski
der er flyvemaskiner jeg ikke vil i
der er ponyer og regnbuer
og hungersnød og crosstrainere
der er regn på mig når jeg går ud
der er regninger og underskud
der tusind ting jeg gerne vil
mens jeg står og ser til
og de sekunder det tager
at være i live er dem vi har
og jeg ved ikke rigtig noget
men dog har jeg forstået
at der er krig og fest
der har altid været krig og fest
ja der er krig og fest
og måske er det sådan det fungerer bedst

Titlen ’Krig og fest’ trækker tråde til sangerindens barndom, hvor hun havde bygget et sandslot og proklamerede, at indenfor var der krig og kys. Det har siden været hendes motto, og nu, hvor hun er sidst i tyverne, passer billedet meget godt på sådan, som livet har udformet sig:

”Man kæmper sindssygt meget af og til. Andre gange er tingene helt nemme. Der vil altid være både krig og fest eller krig og kys, som jeg sagde til mig selv allerede dengang. Heldigvis kommer tingene altid til at se lysere ud igen. Det har jeg lært, efter jeg er blevet ældre.”

Sangskriver med akustisk guitar

Musikken til teksten har et umiskendeligt præg af ’singer/songwriter’ over sig. Det er en akustisk guitar, der er bærende, sammen med et diskret klokkespil på singlens ’rif.’ Men også cello er der blevet plads til, og det hele er flot produceret af guitaristen Kasper Falkenberg. Det er en stille sang, hvor omkvædet løfter godt med de lange toner som modspil til versenes mere opremsende stil.

Hvem, der er næste bærer af stafetten, har Bibelselskabet endnu ikke afsløret, men de 12 sange vil være jævnt fordelt frem mod udgi-velsen af albummet i november 2014.

FAKTA

I anledning af Bibelselskabets 200-års jubilæum udgiver 12 danske musikere egne sange skrevet ud fra kendte bibelske tekster.

De 12 lydspor udkommer digitalt og kan købes på iTunes og høres via streamingstjenester.

Overskuddet fra sangene går til hiv-ramte børn i Swaziland gennem projektet The good Samaritan.

Se mere på hjemmesiden: www.bibelselskabet.dk/200/Lydspor_fra_Bibelen

Nu åbner ungdomskirken

I UngK på Nørre Allé i Aarhus har byggestøvet knapt lagt sig efter en omfattende ombygning af den tidligere Apostolske Kirke. Udefra ser kirken ud, som den altid har gjort, men når man træder ind, afmonteres alle forventninger om traditionel kirke. På den anden side af indgangspartiet er der nemlig nu ét åbent rum med cementgulv og højt til loftet. Et rum for nye fællesskaber og møder mellem unge i alderen 13-35 år.

Kirkerummets store, kvadratiske cementgulv flankeres af hvidmalede vægge. De høje gotiske vinduer er bibeholdt som en hilsen til fortiden, men ellers er kirken så at sige blevet ‘flået’ indvendigt og bygget op igen.

For enden af det store rum findes et glasparti, der udgør koret og igen afsluttes med et gotisk vindue foroven, som både signalerer kirke, men som også løfter blikket op og udad. Og i UngK er koret noget, man går igennem. For under vinduet er er der adgang til den nyanlagte gård, hvor kirkens brugere kan trække ud og få frisk luft, tænde grillen om sommeren, eller hvad de nu måtte have lyst til. Det er også muligt at køre et gigantisk lærred ned og helt eller delvist lukke af for koret og lyset udfra, så man i stedet kan skabe sin egen kulisse med film eller billeder i det store rum.

Den gamle kirkebygning blev købt af KFUM og KFUK i 2010, og siden har en bred række af støtter arbejdet sammen om at få byens nye ungdomskirke op at stå. Jeg traf nogle af støtterne, da jeg dukkede op i Ungdomskirken en dag i januar for at tale med den nye ungdomspræst. Blandt andre Knud Pedersen, der har siddet i styregruppen for projektet siden starten og nu sidder i brugerrådet. Han er fra Y’s Men’s Club, Marselisborg. Derudover fik jeg også hilst på Mikael Holt, der er bestyrelsesformand for UngK. De havde travlt med at gøre klar på førstesalen, hvor der er mødelokaler, fordi der skulle være et vigtigt budgetmøde med en række interessenter, deriblandt Aarhus-provstierne. Projektet skal nemlig løbende finansieres. KFUM og KFUK ejer bygningen, men der skal betales noget i husleje og selve driften kommer også til at koste. Sådan er der hele tiden brikker, der skal falde på plads.

skal være et laboratorium

Lars Lindgrav Sörensen er den nye ungdoms-præst i Aarhus. Det er en fuldtidsstilling med tjenestested ved Aarhus Domsogn, og han får de nye rammer at udfolde sig i sammen med de mange frivillige, der støtter op om ungdomskirkeprojektet. Han tiltræder stillingen efter 17 gode år som sognepræst i Tilst, og nu skal han altså i stedet være ungdomspræst for hele Aarhus.

indblik1Det er udfordringer, som den 48-årige teolog ser frem til. Blandt andet fordi det nye kirkerum, som er hjertet i UngK, gør, at man kan lave nogle helt andre arrangementer, end man for eksempel kan i en middelalderkirke. Det er til gengæld ikke meningen, at UngK skal være folks sognekirke. Den kan de besøge derhjemme om søndagen.

”Der bliver ikke gudstjeneste her i traditionel forstand – det skal ikke være en valgmenighed. UngK skal være eksperimenterende

og nytænkende. Vi skal spørge: Hvad er kirke? Hvad er gudstjeneste? Hvad kan der egentlig foregå i en kirke? Og vi skal sprænge rammerne for det. Lakmusprøven på det er, at hvis der er ikke er nogen, der bliver forargede, så må vi se at komme i gang med at lave noget, der kan forarge nogen,” siger Lars Lindgrav Sörensen og smiler.

Skal inspirere og sprænge rammerne

Kirkelige handlinger som dåb, konfirmationer, vielser og begravelser skal altså ikke finde sted i UngK, for de folk, der kommer til at bruge Ungdomskirken, har deres eget hjemsogn. I stedet skal aktiviteterne inspirere til at sætte fornyelse i gang derhjemme.

”Det kan måske godt komme til at gøre ondt på nogle, der knytter sig til stedet her, men jeg synes, det en god idé at sige, at I har altså en sognekirke et andet sted, som I også skal være en del af og forsøge at påvirke til at lave nogle ting, der interesserer jer,” forklarer Lars Lindgrav Sörensen.

Han ser i stedet ungdomskirken som et rum, hvor man undersøger og afprøver fuldstændig fordomsfrit, hvordan der kan skabes meningsfulde møder mellem unge mennesker i regi af en kirke. De erfaringer, der kommer ud af det arbejde, de dønninger, det giver, skal tjene til inspiration for andre kirkers ungdomsarbejde.

En kirke i øjenhøjde

”Vi skal udfordre folkekirkerne i Aarhus Kommune til at lave ungdomsaktiviteter. Så de ikke bare tænker, at det med ungdomsaktiviteterne, det er noget, der foregår nede i UngK. De skal udfordres til at lave ungdomsaktiviteter i deres respektive sogne. Og hvis der er nogen, der vil lave en ungdomsgudstjeneste hernede, så laver vi den i fællesskab, for vi hjælper gerne. Hvis du har en middelalderkirke, kan det være svært at få noget strøm på din musik. Det går bedre hos os, hvor der er professionelt lys- og lydanlæg, og hvor rammerne er lavet til det,” siger han.

Lars Lindgrav Sörensen vil så at sige gerne have ’himlen ned på jorden.’ For kristendommen er ikke meget værd, hvis den foregår hen over hovedet på folk i stedet for at ske i hjertet og i levende fællesskaber.

”Alle de aktiviteter, vi laver, skal pege ind i et fællesskab. Det er et nøgleord, for vi tror på, at fællesskaber heler. Det vil også sige, det meste af det, vi laver, skal have en åben dør, så man kan komme ind og være med.  En kirke nede på jorden. I øjenhøjde med folk. Min teologi er, at Gud blev ikke menneske for at gøre verden mere gudelig men for at gøre den mere menneskelig,” siger præsten.

Ny kirke – ny kommunikation

Det er en pointe, at alt ved kirken skal være mobilt. Alt skal kunne køre på hjul og flyttes for at signalere, at UngK er fleksibel og mobil og klar til at rykke sig med tidsånden. Det mobile gælder også, når det kommer til kommunikationen.

”Vi har ikke noget kirkeblad, så vi er i stedet synligt til stede i den digitale verden. På Facebook på hjemmesider og andre steder. Vi har ingen faste tidspunkter, her er ingen tilbagevendende søndagshøjmesse, så det er på de digitale platforme, at tingene meldes ud – først og fremmest,” siger Lars Lindgrav Sörensen.

Nye rammer gav gåsehud

Marianne Saugmann sidder i bestyrelsen for  KFUM/Ks Aarhus-distrikt, der har været centralt i arbejdet med at få den nye ungdomskirke UngK op at køre. Hun er glad for, at det lange forarbejde nu bærer frugt.

”Jeg glæder mig til, at vi kan invitere konfirmander herind til diskotek. Ungdomskirken her i Nørre Allé ligger meget centralt for hele Aarhus, og det er et bedre rum at holde fest i end på en skole. Det, tror jeg, bliver en stor succes for konfirmanderne,” fortæller hun.

Marianne Saugmann glæder sig også til selv at komme i kirken. Hun er 22 og dermed midt i målgruppen.

”Nu er vi her endelig, og det er kun et par uger siden, jeg var inde at se det første gang. Jeg fik gåsehud med det samme og tænkte: Wow, hvor er det fedt det her,” siger hun.

indblik2Noget, hun blandt andet hæfter sig ved, er, at ombygningen er lavet sådan, at man kan lade selve fordøren til Nørre Allé stå åben men lukke glasdøren ind til kirkerummet. På den måde kan man åbne den ellers lukkede facade og lade forbipasserende få indblik i, hvad der foregår i kirken.

”Jeg glæder mig til, at vi kan lade fordøren stå åben til Nørre Allé og i stedet bruge glasdøren, så folk kan kigge lige ind og se, hvad der sker. Mange folk ved, hvor det ligger henne, fordi de har set de store skilte, der har været, og Nørre Allé ligger jo ret centralt. Men det er dejligt, at ungdomskirken kommer til at have så åben en facade udadtil.  Det, tror jeg, er rigtig vigtigt,” siger Marianne Saugmann.

UngK holdt åbningsfest og indsættelsesgudstjeneste den 4. februar, 2014. Følg dem på Facebook og på www.ungk.dk.