Røsten 11

I år gør folkekirken en ekstra indsats for at komme bredt ud med påskens budskab. Derfor handler Røstens tema også om påsken denne gang.

Vi bringer blandt andet en baggrundsartikel med Birgitte Stoklund Larsen om påskens forskellige faser, og biskop Henrik Wigh-Poulsen fortæller i ’Det uendelige overskud af liv’ om sit forhold til påsken, som kalder helt bestemte billeder frem på nethinden.

Korshærspræsten Morten Aagaard fortæller om fællesskab – også for de svageste, og vi har talt med en sygehuspræst, en arresthuspræst og en gadepræst om, hvordan tilgivelsens mulighed er vigtig inden for det sjælesørgeriske område. I en video kan du desuden høre fire børn sætte ord på påsken fra barneperspektiv.

Derudover finder du selvfølgelig anmeldelser, korte nyheder og et indblik i en af stiftets mange kirker, denne gang Hald Kirke. Og så har vi været en tur omkring Vær-Nebel Sogne, der har anlagt en trampesti, så folk nu kan gå til kirke uden om den trafikerede landevej.

God læselyst!


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/kirkenioestjylland.dk/xn--rsten-vua.dk/wp-includes/functions.php on line 3657